HVEM er det “alt bliver godt igen” for?
Længe er vi stødt på sætnigen “det bliver godt igen” og alle ved det hentyder til den Covid-19 tid vi pt. lever i. Men spørgsmålet melder sig hver gang hos mig – HVEM bliver det godt igen for? Bliver det godt igen for de der har mistet en eller flere som de elsker til corona, fordi nogle gør hvad de vil og er ligeglade med andre?
Bliver det godt igen for de der efter flere måneder stadig kæmper med vejrtrækningsproblemer, arvæv på hjerte og lunger fordi nogle er ligeglade med at tage hensyntil andre?
Og hvad med de hvis liv i forvejen var ødelagt på grund af årevis med mobning, udelukkelse, angst og depression, kroniske sygdomme der isolerer dem år efter år for ikke at fange enhver virus og enhver bakterie de kommer i nærheden af, og som nu er endnu mere isolerede for ikke at dø af en sygdom de ikke kan tåle at smittes med, bliver det også “godt igen” for dem?
Der sidder SÅ mange mennesker, år efter år, i ensomhed og isolation, kuet af sygdomme der regerer deres liv, og oveni kommer så covid-19 og gør tilværelsen endnu mere håbløs og ulidelig.
Samtidig skal disse mennesker sidde dels og høre på folks jammer over nogle få restriktioner der stadig indeholder SÅ meget frihed i forhold til restriktioner i andre lande, dels skal de høre på at “det bliver godt igen”.
Men NEJ, det bliver IKKE godt igen, ikke for ALLE.
Nogle er mærkede for livet efter det her år hvor de fleste heldigvis har udvist fornuft, hensyn og medmenneskelighed, mens andre har kørt deres eget egotrip og endda jamrer over de restriktioner de SELV er årsag til bliver strammere og strammere!!
Så næste gang du føler du har behov for at ytre dig om at “det bliver godt igen” så prøv at tænk på dem der aldrig får det anderledes, for der er LANGT flere end du tror!