Ikke som de andre
karina brandt – 30. juli 2011
Hvorfor kan jeg ikke bare være som andre?
Hvorfor kan jeg ikke bare være normal?
Hvorfor er jeg sådan som jeg er ?
Hvorfor er mit liv så anderledes?
Jeg er ked af det
Jeg kan ikke de samme ting
Jeg kan ikke li’ de samme ting
Mine interesser er anderledes
Min smag i alt er anderledes
Mine tanker er anderledes
Min familie er anderledes
Jeg forstår ting andre ikke forstår
Jeg føler ting andre ikke føler
Jeg fornemmer alt
Mine tanker er konstante
Har aldrig ro
Kan ikke sove
Jeg vil gerne livet
Livet vil ikke mig
Alt glider forbi
Jeg står stille
Kan ikke følge med
Bliver bremset
Hele tiden
Vil gerne det samme
Magter det ikke
Skal altid tage til takke
Forstår andre noget?
Værdsætter de deres liv?
Værdsætter de at kunne?
Værdsætter de at leve?
Jeg sidder i et fængsel
Et fængsel af følelser, træthed og smerte
Smerter både på sjæl og krop
Ingen hjælp at hente
Kan kun se på
At livet glider forbi
Til glæde for dem der kan
Bare det var mig…