Frygten for Corona – og influenza.

I disse Coronatider, skal jeg love for folk viser deres sande ansigter så vi kan få fårene skilt fra bukkene.

Er jeg hysterisk? Det er der mange der mener. Men I der er sunde og raske, nu skal I lige prøve at læse med her:

Fire gange i den tid jeg har været mor, hvilket nu er i 14 år, har jeg været extremt tæt på at bukke under for alvorlige infektioner og vira der fik mig indlagt på intensiv i mange dage, hvorefter det tog mange måneder at komme op igen. Sidte gang var i maj måned sidste år, og jeg er endnu ikke meldt rask og fri.

Jeg har et immunsystem der ligger på nulpunktet, og tåler end ikke vaccinationer, for det kræver man har en smule immunsystem at kæmpe imod med, for at danne antistoffer.

Hver vinter er jeg mere eller mindre syg konstant, fordi mine piger slæber masser af smitte med hjem fra skolen, hvilket naturligvis ikke kan undgås. Hver vinter håber jeg på ikke at blive ramt af årets influenza, for med mit manglende immunsystem, kan det have dødelig udgang for mig.

En ting er at sunde og raske mennesker måske ikke mærker de er smittede, fair nok, men vi er altså nogle der ikke kan tåle det, og hvis jeres ligegyldighed gør at i går ud blandt andre og spreder smitten fordi den jo “bare” er som en almindelig forkølelse, det viser bare jeres ligegyldighed overfor jeres medmennesker.

“De der dør vil jo også dø af influenza”… ja måske, men synes I at det gør det BEDRE at vi nu har TO sygdomme at frygte, og ikke kun EN???
Nogle af os står som enlige forældre… Tror I virkelig ikke at det er nok at have EN sygdom at bekymre sig om hver vinter?? Synes I virkelig vi er hysteriske fordi vi nu er urolige for endnu en at frygte? Synes I virkelig vi er hysteriske fordi vi frygter tanken om at vores børn skal vokse op hos mennesker de ikke kender, fordi de på nuværende tidspunkt kun har deres mor, men ingen hvis hun ryger i svinget?

Så til alle jer der synes jeg er hysterisk fordi jeg ikke betragter Corona som “bare” en almindelig influenza og det kan være lige meget om man bliver smittet eller ej, og jer som mener jeg er hysterisk fordi jeg gerne vil have mine børn har en mor nogle år endnu, jeg synes ærlig talt i skulle tage at gøre både mig selv og jerselv den tjeneste, at fjerne jerselv fra min kontaktliste her på facebook, for I hører helt sikkert ikke til den rigtige slags venner.

Skal disse to skønne piger bliver moderløse fordi DU er ligeglad med Corona og om du smitter andre?