En stor dag
Lørdag den 12. september blev min ældste datter konfirmeret i Christianskirken i Sønderborg. Sikke en dag. Det var noget anderledes end da jeg blev konfirmeret 21. april 1985 – meget anderledes. Dengang var kirken fyldt med mennesker, forældre til konfirmanderne rejste sig på visse tidspunkter, bl.a. under selve ceremonien, men nu, på grund af Covid-19, er der restriktioner der sætter en dæmper både på højtidelighed og samvær. Vi måtte kun være 100 mennesker i kirken. Hver konfirmand måtte have 4 pårørende med, og for at kontrollere antallet, blev der uddelt 4 billetter, som skulle afleveres ved indgangen.
Salmerne var næsten alle nogle man ikke kendte… Fordi jeg har hængt i frikirker som ung, kendte jeg “Tak Gud”, ellers var de næste ukendte og aldrig hørt af mine ører før. Den sidste, “Nu titte til hinanden” var heldigvis genkendelig… Næsten ingen sang med, simpelthen fordi ingen kendte andre end den sidstnævnte… så vi hørte egentlig kun konfirmandernes tynde og sarte stemmer… en bizar oplevelse, når der ellers er flot salmesang i kirkerummet.
I år skulle forældre til konfirmanderne åbenbart ikke rejse sig på bestemte tidspunkter. Katrines far og jeg er jo af den gamle skole, så vi rejste os på de pågældende tidspunkter, men kom hurtigt ned at sidde igen, da det gik op for os, at sådan gør man åbenbart ikke længere. Lettere pinligt.
Nuvel, datteren blev konfirmeret, og var – naturligvis – den smukkeste, mest strålende og gladeste af dem alle… Og her kommer masser af billeder fra den store dag:
Flaget var hejst i dagens anledning. Vores søde afdelingsformand havde været tidligt oppe 
Bordet dækket med Royal Albert spisestel jeg er vokset op med i mit barndomshjem, men som jeg fik overdraget da Katrine skulle døbes. 
Personligt skrevet sang til konfirmanden lå klar på tallerknerne 
En smuk bord dekoration, lavet af vores dejlige reserve-bedste, Nico, der var genbo til min mor, da hun levede endnu. 
Heliumballoner der skulle forestille at kunne holde sig i lufte 7-8 timer. De lyserøde begyndte allerede at dale ned før jeg var færdig med de første 20 balloner!!!! 
Dør pyntet af vores søde underbo, Erika. Stolper pyntet af mine skønne veninder, Birgitte og Anita 
Og min skønne, dejlige ældste datter, Katrine. Er hun ikke bare så fantastisk smuk? (Foto: Erika Vest)
Æresport ved kirken. Foto: Erika Vest 
Bakken op mod kirken. Foto: Erika Vest 
Den sidste prøve inden alt gik igang. 
Laura og jeg var længe de eneste pårørende i kirken. Resten havde forskanset sig i sognegården. 
Vores dejlige reservebedste, Nico. 
Et lille motet kor der sang så smukt for os alle. Den høje pige i midten er en klassekammerat der blev konfirmeret weekenden inden. 
Poser med et elektrisk fyfadslys. Navnene repræsenterer de konfirmanderne ville ønske kunne være til stede i kirken, men som ikke kunne, enten på grund af Covid-19 restriktioner, eller som os – bedstemor der døde for et år siden. Katrine’s pose er den midterste ved væggen 
Konfirmanderne venter pænt på at blive lukket ind. Foto: Erika Vest 
Og så gik dørene op 
Og så kom alle de smukke unge mennesker som vi havde ventet på 
Og her har vi hende så… 
min smukke konfirmandine 
Konfirmanderne siger trosbekendelsen 
Så er det tæt på selve ceremonien, der blev transmitteret på hemmeligt link til pårørende der kunne se med online 
Og ja, Katrine forsagede, som forventet, djævlen og alle hans gerninger. 
Og blev konfirmeret på denne tro. Et stort øjeblik 
Hun havde selv valgt disse smukke konfirmandord, som betyder så meget for os, som praktiserende kristne 
Glædes kaos udenfor kirken. Så mange der skulle krammes og ønskes tillykke
Et billede med veninden, Freya, der også blev konfirmeret i dag 
Det skønne overraskede udtryk da hun så en konfirmationshilsen fra idolet Alexandra Rotan fra det norske band, KEiiNO, som jeg er medbestyrer af den officielle fangruppe for. Den havde hun ikke lige ventet. 
Søsterkærlighed 
Et sjældent billede af farmand mellem de to piger 
Katrine og Nico 
Katrine, Nico og Laura 
Under den manuelle kirkeklokke på kirkegården bag kirken 
En smuk konfirmandinde 
Et springvand lige så sprudlende som den unge smukke pige 
Og en lille mini-kirke i søen 
Så er man altså smuk 
Og lidt mere afslappet.
Et skønt billede af to søstre 
Jo, Laura kan godt smile og se ind i kameraet 
Den lille treenighed 
Og et med far 
Foran vores smukke kirke 
Et skud hun ikke kender til :o) 
Sådan et lille menneske foran et kæmpe træ på kirkegården 
Og glæden sprudler 
En helt utrolig smuk kjole som min mor syede til en sommerfest for ca. 25 år siden. Sløjfen om livet er fra Katrine’s dåbskjole 
Næsten hjemme. Bagudgangen fra kirkegården 
Et skud på legepladsen 
Dette syn ramte os da vi kom hjem… De holdt ikke engang to timer i luften… det er en ommer… 
Menuen stod på stegt andebryst, rødkål, karamel kartofler og brun sovs. Nøj det var godt. 
Nå ja, og der var Taffel dildchips som tilbehør, og kyllingenuggets til de mindste 
Laura gave hende dette smukke håndlavede broderi med navn og dato, lavet af Annelise Stenled 
En helt utrolig flot halskæde fra de voksne søskende 
En smuk og enkel halskæde fra reservebedste, Nico. 
Og veninden, Ingrid, lavede en sommerfugl af en sang 
Og skønne, dejlige Ingrid, som Katrine gik i børnehave med, inden Ingrid og hendes familie flyttede til Indien for Danfoss, og som nu har genfundet hinanden gennem Instagram – vi har været så heldige at have Ingrid på besøg flere gange henover sommeren mens de har været i Danmark. Nu er hun rejst tilbage til Indien, så nu går nogle lange måneder før hun kommer til Danmark igen. Vi savner hende allerede.
Et kæmpe stort tak fra os alle, til alle, der på en eller anden måde har medvirket til, at Katrine fik en fantastisk dag.
~
Det var skikkelig deilig å lese! Bildene er så fine og du er så flink! Katrine er en søtt jente og det er alt på grunn av deg. Du er så god en mor, en gjennomtenkt person som til tross for all den vanskeligheten du har vært gjennom, alltid har vært rettferdig og lært barna dine å være snill. Jeg likte virkelig å lese dette og se bildene.