Farvel mor

Ruth Brandt Rasmussen
1. October 1937 – 21. August 2019

21. august 2019

Kære søde dejlige lille mor og Bedste.

Vi elsker dig så højt, og savner dig allerede så meget.

Vi har savnet dig længe. Du forsvandt stille og roligt, måned for måned, uge for uge, dag for dag; den sidste dag også time for time.

Jeg er så glad for at jeg den sidste tid havde mulighed for at være sammen med dig mange timer dagligt, også selvom du sov. Jeg var der når du havde dine vågne øjeblikke, og du blev glad når du så jeg stadig var der.

Der kom så mange i dit hjem at du ikke altid var sikker på hvem vi var – men blev altid opløftet og glad når det gik op for dig at det var pigerne og jeg, og når du blev glad, blev vi også glade.

Mange bliver forældreløse alt for tidligt. Far gik i forvejen for næsten præcist 20 år siden. Jeg er så taknemmelig for at jeg fik næsten 48 år med dig, og pigerne fik 13 og 10 år med dig og vil altid kunne huske deres Bedste.

Dit hjem er nu så tomt, der er så stille.
Intet tv der kører på sports kanal eller tv serier.
Ingen fuglekvidder fra et åbent vindue eller dør.

De sidste måneder har der heller ikke lydt en dasken af en glad hundehale mod din dyne – men i dag, kære mor, får du selskab af din elskede hund, som du savnede meget. Han ledsager dig i dag på din sidste rejse, på forsædet i bilen, sammen med Alice, som du har kendt fra hun var helt lille.

Tak fordi du det sidste år satte dig mål du ville nå, så Katrine og Laura, kunne kende dig længst muligt. Du nåede næsten dit sidste mål – at se Katrine blive konfirmeret. Det nåede du ikke – men næsten. Katrine sørger for du kommer med på anden vis, når hendes store dag oprinder den 8. maj næste år.

Det sidste af dine mål du nåede, var dit planlagte næst-sidste mål – at opleve Katrine blive gardist. Du var så glad og så stolt når du hørte om hendes oplevelser med Sønderborg Garden, så billeder af Katrine i uniform, og så de små film hvor hun spillede med på lilletromme med et glad og stolt smil om munden.

Katrine og Laura var dine to guldklumper, bedstes prinsesser. Du kaldte dem “Livets dessert” og de tvivlede aldrig på din kærlighed, og kærligheden tilbage var stor. Som helt små – var det også stor kærlighed til dine søndags frikadeller med brun sovs kartofler og kogte  bønner. De hedder stadig “Bedstes Frikadeller”, selvom det nu er mig der laver dem.

Dine sidste to år var hårde for os alle – allermest for dig. Som tiden efterhånden gik, og du blev mere og mere træt, havde du kun to ønsker tilbage. At sove stille ind, og at Katrine og Laura og jeg ville få et dejligt liv. Og vi lover dig, Bedste, at vi skal gøre vores allerbedste.

Du vidste at både Katrine, Laura og jeg er troende kristne og tror på opstandelsen og et evigt liv – og kære søde mor og bedste:

Vi vil elske dig om tusind år
Og intet ender, selvom tiden går
Ja, vi vil elske dig om tusind år
Du er væk fra os, men stadig tæt på os..

De kærligste kys og kram med ønsket om en fredelig søvn,
fra Karina, Katrine og Laura

(Tekst: Ankerstjerne & Rasmus Seebach, omskrevet til lejligheden)